- 03-05-2012 00:54 | 84 visninger | 0 kommentarer

I nat bliver jeg forelsket. I nat drømmer jeg om dig for jeg ved ikke hvilken gang. I nat kan jeg fortælle dig alt det jeg holder tilbage. I nat vil du aldrig afslå mig. I nat vil vi elske, give os hen til hinanden, flyde sammen i følelser og indtryk. I nat vil du lade dine hænder vandre, vandre over min krop, vandre gennem mit sind, gennem alt hvad der er mig. I nat vil du efterlade dig spor. Spor der ikke kan slettes. I nat er vores. I nat vil jeg ikke være bange, ikke nervøs, ikke tvivle. I nat vil jeg leve, opleve. Mine drømme i nat vil give mig alt det. I morgen vil jeg vågne. Og så vil det hele bare være små brudstykker. Uklare erindringer. Men i nat. I nat er det virkligt. Og åh, hvor jeg dig virkelig glæder mig!

- 23-01-2012 23:48 | 167 visninger | 0 kommentarer

Det er snart 1 år siden, at mine forældre flyttede fra hinanden, og jeg føler mig fremmed i min fars selskab. Jeg har ikke lyst til at fortælle ham noget. Jeg kan ikke rigtig kende ham. Han prøver at lege far, men alligevel ikke helt have ansvaret. Det er som om jeg er en vitamin han er bange for at tage for meget af, og derfor har inddelt kontakten med mig i fine små doser, så han skal gå med frygten for en overdosis.

Min mor tvinger mig nærmest til at opføre mig som den voksne, og begynder altid at græde når vi skændes. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Det gør mig bare endnu mere sur og endnu mindre medgørlig.

Min skole virker uoverkommelig over på det. Jeg har spændingshovedpine, og det er en kamp at stå op hver morgen. Suk. Jeg er gået død i fester, fyrer og alkohol. Savner egentlig bare noget ligevægt (-: