Piger, drenge, singler, optagede, tykke, tynde, høje, lave, unge og gamle.
Vi kender den alle sammen, vi snakker alle sammen om den, men ingen kan rigtigt forklare det.
Jeg snakker om den der følelse dybt nede i maven, den der følelse af at der er noget galt..

Den følelse har svømmet rundt nede i min mave hele dagen, og det værste er - man kan aldrig rigtigt finde ude af hvad døvlen det er der skulle være galt?
Alting er ligesom de var igår, jeg går stadig i gymnasiet, jeg har stadig ikke fået lavet aflevering til imorgen, jeg er stadig træt og i søvnunderskud. Jeg ser ud præcis som jeg gjorde igår, mit værelse er lige så rodet som igår og jeg hader mine musiktimer lige så meget som igår.

Hvad er så problemet? det er det jeg ikke ved..
men jeg kan sidde og stirre ud i luften i timevis med tårerne lige inden for øjenlågene, men uden at de kommer ud. jeg kan se 1 helt afsnit ghostbusters uden at fatte hvad der foregår. Jeg kan sidde i timevis og kigge på mine lektier, men ikke samle overskuddet til at lave dem..

Men det kan ikke være det, for sådan var det også igår..
Bumbum.. Den der følelse man ikke kan definere, hvem har overhovedet fundet på den?
- Ravneungen.

Kender i det? når man vågner om morgenen, slår det orgie af tæpper, dyner og puder der dækker ens krop til side, mærke kulden og det skarpe lys smadre ind i hovedet på én, og det eneste man kan tænke er "Hvad er meningen?"
Sådan foregår stort set samtlige morgener i denne forfærdeligt kolde vinter?

Hvad er meningen med at stå op, tvinge sig selv i skole for at vandre rundt som en søvngænger på gymnasiets gange? Hvad er meningen med at bruge uendelige og atter uendelige timer på lektier og afleveringer; En halv regnskov der bliver smidt ud lige så snart jeg kan komme til det.

Hvad er meningen? Frihed? Ansvar? En studenterhue?
Hvad nu hvis man ikke har lyst til at være en ung voksen, med studenterhue på hovedet?
Jeg er ikke sikker på jeg er istand til at varetage den frihed der om små 5 måneder vælter ned over mig. Job, bolig, studie..

Hvad er meningen? hvorfor kunne vi ikke bare sidde fast i en evig ungdom? Gå i gymnasiet for evigt, uden tanke for at skulle tage stilling til andet end om man vil prioritere lektierne eller Paradise Hotel højest..

Hvis i ved det, så bedes der om en forklaring - for hvad er meningen?
- Ravneungen