Hvordan du kommer videre, når vægttabet går i stå

Har du oplevet, at du taber dig hurtigt i starten, for pludselig at nå et punkt hvor vægttabet står stille? Dette sker for mange, inden de når deres drømmevægt. Du kan opleve, at de første 5 kilo ryger hurtigt, men at du går i stå, selvom du motionerer og spiser efter bogen.

Dette kan både være frustrerende og virke nytteløst, så det sker desværre for mange, at de falder tilbage til deres dårlige vaner og hurtigt tager de tabte kilo på igen. Her er det vigtigt, at du ikke giver op for med nogle få ændringer og en ekstra indsats, kan du hurtigt kickstarte vægttabet.

Stofskiftet falder

Undersøgelser viser, at dit hvilestofskifte falder omkring 10 kalorier om dagen for hvert kilo, du taber. Dette skyldes, at jo mindre din kropsmasse bliver, jo mindre energi kræver det for at holde de færre celler i live. Du vil opdage, at din motionsrutine bliver nemmere at udføre, så for at fortsætte vægttabet, kan du komme ekstra kilo på vægtene og løbe længere. Regn med at du skal motionere 15-20 minutter mere om dagen for hver 5 kilo, du taber.

Hold dig til et lavt kalorieindtag, selv når du motionerer

For at tabe dig anbefales du til at omlægge din kost. Mange mennesker har det dog med at belønne sig selv, når de har arbejdet hårdt i træningscentret. Ofte sker det, at der sniger sig flere kalorier ind i kosten, end det de har forbrændt i løbet af dagen. Har du tendens til dette, kan du opleve at din vægt stiger, så forsøg at holde dig fra dette.

Kig ikke kun på vægten men se dig selv i spejlet

Er du ikke vant til at træne, men pludselig begynder at træne flere gange om ugen, kan det medføre, at din vægt stiger. Dette skyldes, at musklerne vokser, mængden af blod i kroppen stiger, og træningen påvirker også hvor meget kulhydrat, der er i musklerne samt kroppens væskebalance. Hold dig derfor fra at bedømme dine fremskridt udelukkende på vægten, men se på hvordan din krop ændrer sig.

Hold motivationen

For mange er det svært at holde motivationen i mere end 4-6 uger. Ønsker du et varigt vægttab, er det dog vigtigt, at du holder motivationen til en livsstilsændring. Du kan sætte dig en række delmål, der realistisk set kan nås inden for 3-4 uger. Det kan være, at du skal tabe dig nogle kilo eller nogle centimeter af din livvidde. Når du når disse mål, kan du belønne dig selv med en biograftur, noget nyt tøj eller noget andet, der gør dit vægttab til en positiv oplevelse.

Har du svært ved at motivere dig selv, kan du teame dig op med en veninde, en kollega eller et familiemedlem og sætte jer en målsætning. Hold en ugentlig kontroldag, hvor I vil følge op på fremskridtene og støtte hinanden.

Har noget ændret sig?

Måske kan små ændringer i din hverdag være med til, at du ikke længere taber dig. Sæt dig ned og lav en liste over, hvad du har lavet de sidste 2 uger. Har du taget bussen i stedet for cyklen, har du været meget på cafe med veninderne, eller har du haft en stresset periode og været for træt til at gå i træningscentret? Skriver du alt ned, som du har indtaget og al fysisk aktivitet, du har fortaget, vil du have mulighed for at se, hvorfor dit vægttab er gået i stå. Er du inden i en periode, hvor du ikke har tid til at træne så meget som før, kan du kompensere med at indtage færre kalorier, eller skal du på ferie og spise godt hver aften, kan du tage en løbetur hver morgen.

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.
Kommentarer Viser 0 / 0 | Vis alle
Du skal logge ind for at kunne skrive en kommentar
Log ind og returner til denne side
Stem:
29-03-2011 16:40
 
Sider der linker til dette indlæg
Kommentarer: 432
Visninger: 3.657
 
Tidligere indlæg:
 
29-03-2011 16:40, 432 kommentarer
 
15-02-2011 16:15, 1 kommentar
 
01-12-2010 14:25, 1 kommentar
 
04-11-2010 16:43, 0 kommentarer
 
29-09-2010 18:12, 3 kommentarer
 
28-05-2010 13:36, 10 kommentarer
 
27-05-2010 11:45, 3 kommentarer
 
24-03-2010 17:50, 1 kommentar
 
10-03-2010 15:33, 5 kommentarer
 
03-03-2010 18:51, 3 kommentarer
 
Funktioner:
Anmeld misbrug
Send til ven
 
RSS feed for blog indlæg
© 2012 VIX ApS | Retningslinjer | Copyright informationAnnoncering | Om siden