Måske har jeg ikke grædt nok. Ikke fået det ud. Måske hober det sig bare op, og så eksploderer det når jeg mindst venter det. Jeg har det som om, at der er en gigantisk bobble inde i mig. En bobble der består af savn, sorg og smerte. Tab og længsel efter noget jeg aldrig kan få igen. Den skubber til de andre tanker, der fibrilsk prøver at holde den nede.

Jeg er ved at falde tilbage i gamle vaner.. Mangler virkelig en der kan få mig væk fra de tanker. What to do?

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.

PoeteDeLaCoeur, 08-12-2011 20:31 JC4U? Smukke pige, WtfKid har ret! Du ved du har os tre piger! Vi er lige der ved siden af dig, bare sig til og du har 6 skuldre (to på hver af os) at græde ud ved :*

WtfKid, 04-12-2011 19:00 Hvis du nogensinde føler behov for at græde, så græd! Det er vigtigt at komme ud med gråd, såvel som vrede, og alle andre følelser når de kommer! Det hjælper ikke noget, at gå dæmpe ned for sine følelser, for som du ganske rigtigt skriver - kommer de på et eller andet tidspunkt, og til den tid er der så meget at det hele kan være så smertefuldt, og kan vare i lange perioder!