"Jeg vil væk, væk fra alt og alle... Følelsen af at jeg ikke er mig selv mere, er uudholdeligt, men bekræftigelsen fra vennerne er værre! De kan jo mærke det på mig? Kan de se det? De kigger alle sammen så mærkeligt på mig..... og min krop. Jeg er ikke en del af min krop længere, den er fremmed for mig! Jeg føler mig ved siden af mig selv.. Det er smertefuldt, næsten ligeså smertefuldt som mine tanker som kører rundt i hovedet på mig hele tiden. Jeg kan ikke finde rundt i det mere. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Min vægt går i den rigtige retning. Ned, ned og ned! 5,8 kg, har jeg tabt mig siden sidste søndag. Det føles godt, men jeg skal stadig, minimum, ned under de 50 kg..."De Fucking klamme ting er det eneste jeg kan tænke på !Jeg har været ovre på bispebjergs ambulatorium for folk med spiseforstyrrelser d.26/07 .. De sagde de ville ringe tilbage? Men hvor lang tid går der endnu?.. Jeg kan ikke holde det ud mere !..

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.

Al-hikmaelev, 20-01-2011 12:31 Hej. Jeg er igang med et projekt, hvor jeg skal skrive om cutting, men jeg vil også have et interview af en der er anoretikere. Derfor spørger jeg dig, om det er okay at jeg interview dig enten over mail eller telefon. tak

goneT, 07-09-2010 21:40 Redhead - Hun skriger efter opmærksomhed, ganske enkelt.

goneT, 06-09-2010 16:58 Hør, jeg er ikke dum. "I forsår ingenting. Det er jer der skulle tage sig en smule sammen. I skulle prøve at mærke det på egen krop. I tror det er et valg alt leve sådan?" - Det gør jeg også må man sige, på en eller anden måde i og med at min lillebror står i samme shit. Jeg ved hvad jeg snakker om, og jeg synes ikke det er noget man skal råbe højt op om herinde. For mig ligner det bare at det eneste hun er ude efter er opmærksomhed - great den har hun også fået. Nu, må hun tage sig sammen.

LadyR, 06-09-2010 16:21 Så du er 14 år, bor ikke sammen med nogen former for familie. De interesserer sig ikke for din behandling. Dem, du bor hos (?) gør heller ikke noget for dig, selvom de får penge for at hjælpe dig? Aaarrhh....??? Er det hele så forvirrende at du ikke har en mor, far, moster, morfar, en venindes mor eller noget andet, du lige kan spørge om hjælp til at få snakket med dem der er på det sted, du bor? Har du sat lyd på, at du gerne vil have mere hjælp end den, du får nu? Ved de det? Har du sagt det til dem i vågen tilstand?

Anorexia, 06-09-2010 15:30 Ved ikke.. Snakker ikke så meget med dem, og de bor langt væk..

LadyR, 06-09-2010 15:26 Jamen, så må der være nogle andre. Hvad med en i familien, der kan troppe op og være lidt stædig på det sted, du modtager behandling?

Anorexia, 06-09-2010 15:20 Det er der ogs. Men de er rimelig ligeglade, og blir ved med at sige at de ringer når de ringer..

LadyR, 06-09-2010 15:19 Ja, det er klart, men jeg forstår ikke, hvorfor du som 14-årig skal stå med alt dette alene? Et eller andet sted må der være en voksen, der kan hjælpe dig.

Anorexia, 06-09-2010 15:16 Det er bare alt sammen så forvirrende lige her for tiden.. :/

LadyR, 06-09-2010 15:05 Jamen, hvis du er i behandling, lytter de vel til dig? Er du indlagt på en børnepsykiatrisk afdenling? Går du "kun" hos en psykolog ambulant, f.eks. 1-2 gange om ugen, eller hvad? Jeg forstår slet ikke, at de ikke lytter, hvis det er så slemt, som du siger. Jeg må indrømme at jeg ikke har læst nogle af dine andre indlæg, men har du ikke en mor, far, værge eller noget, der kan hjælpe dig med at få fat i psykologen? Du er ikke så gammel, det vil være en god idé at få en ældre person med lidt mere myndighed i stemmen til at ringe op og bede din psykolog om at ringe tilbage, og så lav en aftale om et fast behandlingsforløb, så at du har et kort med f.eks. 10 tider på, så du ved, at medmindre end af jer ringer afbud, så skal du til de 10 konsultationer, og efterhånden som tiderne bliver brugt, skal der nye på. Når det er så slemt, som du giver udtryk for, må der også være noget hjælp at hente.

1 2

Næste